Musikteori

Musikteori er en vigtig del i forståelsen af musikkens dna og også guitarens opbygning. Vi har valgt at kigge på emner der er væsentlige for øvede guitarister eller begyndere der vil videre, at lære. Her kommer vi ikke udenom kvintcirklen der hjælper dig med at transponere en akkord til den toneart du ønsker.

Kvintcirklen

Derfor er den så vigtig

Kvintcirklen er et uundgåeligt værktøj når det gælder musikteori. Den er et altafgørende værktøj til at transponere akkorder med. Grundlæggende er det vigtigt at man ved hvad Tonika, Subdominant og Dominant dækker over. Her en kort beskrivelse:

Kvintcirklen - tonika - subdominant - dominant

  • Subdominant

    Subdominant betegner den akkord, der findes på skalaens fjerde trin, eller mere korrekt, den akkord hvis grundtone befinder sig en kvint under skalaens grundtone (tonika). Kaldes også på dansk for toneartens underdominant. f.eks. er F subdominant til C, hvis C er tonika. Subdominant er altid til venstre for tonika i kvintcirklen.
  • Tonika

    Tonika betegner den akkord, der findes på skalaens grundtone. Betegnelsen bruges både for dur og mol-tonearter. Tonika er altid den midterste akkord i kvintcirklen.
  • Dominant

    Dominanten er et udtryk for den akkord, der findes på skalaens femte trin, altså en kvint over skalaens grundtone (Tonika). Både i dur og mol-tonearter, er dominanten en dur akkord. Dominanten findes på kvintcirklen til højre for Tonika akkorden.

Læs mere om kvintcirklen her

Transponering af akkorder

  • Sådan finder du molakkorden vha. den numeriske akkordprogression og kvintcirklen

    I denne lektion vil vi vise dig hvordan du nemt kan finde en mol akkord til en tilsvarende dur akkord.
  • Capo oversigt over tonearter med kryds fortegn

    Her er en oversigt over de tonearter med kryds (#) som du får når du flytter din capo på gribebrættet. Som en hjælp kan du betragte toneart som en akkord.
  • Capo oversigt over tonearter med B fortegn

    Her er en oversigt over de tonerater med b fortegn som du får når du flytter din capo på gribebrættet.
  • Dominant

    Dominanten er et udtryk for den akkord, der findes på skalaens femte trin, altså en kvint over skalaens grundtone (Tonika). Både i dur og mol-tonearter, er dominanten en dur akkord.
  • Subdominant

    Subdominant betegner den akkord, der findes på skalaens fjerde trin, eller mere korrekt, den akkord hvis grundtone befinder sig en kvint under skalaens grundtone (tonika).
  • Tonika

    Tonika betegner den akkord, der findes på skalaens grundtone. Betegnelsen bruges både for dur og mol-tonearter. Tonika er altid den midterste akkord i kvintcirklen.
  • Ang. dominanten

    Hvis vi spiller i tonearten Amol og ønsker at finde Dominanten, så kan vi godt forledes til at tro at Dominanten til Amol er Emol, men det er den ikke. Den er E-dur.
  • Akkord relationer

    I denne lektion ser vi på hvordan det kan være at nogle akkorder lyder så godt når de bliver spillet sammen. Vi ser på rundgange, kadancer, og forklarer akkordrelationer ved hjælp af kvintcirklen.
  • Hvordan bruger man en capo?

    Hvordan bruger man en capo? Hvad sker der når vi spiller de akkorder vi kender med capo i f.eks. 3 bånd? I denne lektion viser vi dog hvordan du regner tonerne og dermed akkorderne ud.
  • Kvintcirkel

    Kvintcirklen er et uundgåeligt værktøj til at transponere akkorder med og hjælper til at forstå sammenhængene mellem akkorderne vi bruger i vores musik.
  • Molakkord relationer

    I denne lektion har vi fokus på molakkorder og deres relationer.
  • Find molakkorden vha. kvintcirklens akkorder

    I denne lektion skal vi igen bruge kvintcirklen som værktøj. Denne gang til at finde molakkorder der passer sammen med den tilsvarende dur akkord.
  • Sådan transponerer vi via kvintcirklen

    Vi har til opgave at transponere en melodi fra tonearten C til tonearten A. Nærmere betegnet den skønne Kald Det kærlighed. For at gøre det bruger vi kvintcirklen som hjælpeværktøj.
  • Brug af transponerings skemaet

    Dette skema bruger vi som et værktøj til at transponere en sang.
  • Transponerings skema

    Her bringer vi et skema du kan bruge til at transponere akkorder med til forskellige tonearter. Det fungerer som et alternativ til kvintcirklen og meningen er at du kan slå akkorder op i skemaet.
  • Numeriske akkord progressioner

    Dette emne er beregnet for folk som har er et bredt kendskab til akkorder og vil lære lidt mere om akkordteori.

Akkordomvendinger

  • Akkordomvendinger - mol

    I den lille lektion viser vi hvordan man kan vende en mol akkord om så man stadig har de samme toner der udgør en molakkord men blot i en anden rækkefølge end normalt.
  • Akkordomvendinger - dur

    I denne lektion beskriver vi hvordan man vender akkorder om i dur. Hvordan gør man det teoretisk set? Teknikken hedder akkordomvendinger.

Akkordopbygninger

  • Forskel mellem C9 og Cadd9 akkord

    Man kan nemt tage fejl af en C9 akkord og en Cadd9 og enndu foranlediges til at tro at det er en og samme akkord, men er den det? Hvad er egentlig forskellen?
  • Hvad er en ADD akkord?

    Når man ser becifring i sangbøger eller på netter støder man tid på akkorder med "Add" tilføjet. F.eks. Cadd9. Men hvad dækker Add over og hvordan er sådan en akkord opbygget?
  • C9

    I denne lektion viser vi hvordan man kan transponere en C9 akkord og flytte den rundt på gribebrættet i forskellige positioner.
  • Akkordopbygninger - del 4

    I denne lektion viser vi hvordan man tit udelader kvinten når man spiller en C7 akkord. Typisk mangler kvinten.
  • Akkord symboler

    I denne lektion viser vi en oversigt over de symboler man tit bruger når man vil undgå at skrive maj7, dim7 osv.
  • c9no5 (uden kvint)

    En c9 akkord er en dejlig akkord for os guitarister. Den er nem at spille og nem at flytte rundt på gribebrættet. I denne lektion ser vi på C9no5 akkordens opbygning.
  • Akkordopbygninger - del 2

    Vi fortsætter vores lektioner omkring akkordopbygninger. I del 2 ser vi på hvordan mere indviklede akkorder som dim og sus er konstrueret.
  • Akkordopbygninger - del 1

    Vi ved jo at akkorder består af toner. Tre toner der skaber en harmoni. Men hvordan konstruerer man en akkord. Hvad er dens opbygning?

Akkorder med alternativ bastone

  • D/F# - en D akkord med F# i bassen

    Når vi spiller i tonearten D dur kan en almindelig D dur akkord med en løs D streng (4), lyde lidt forudsigelig.
  • Akkorder med alternativ bastone

    Akkorder med alternativ bastone er en utrolig værdifuld måde at få dine akkorder til at lyde mere spændende. De kendteste akkorder med alternativ bastone er D/F# og G/B.

Skala teori

  • A-mol pentaton

    Når vi spiller i A har A-mol pentaton tonerne: A-C-D-E-G og ikke A-B-D-E-F# (A-Cb-D-E-Gb), som man kunne tro efter formlen der har disse trin: 1-b3-4-5-b7.
  • Mol pentaton

    Mol pentaton skalaen findes ved at fjerne 2 og 6 trin fra den rene mol-skala
  • A-dur pentaton

    Som navnet antyder så er A dur pentaton skalaen lavet ud fra en Dur skala. Hvordan finder man så de toner der udgør dur pentaton? Det ser vi på i denne lektion.
  • Dur pentaton

    Dur pentaton skalaen findes ved at fjerne 4 og 7 trin fra dur-skalaen.
  • Dur skalaen

    I musikteori, er dur skalaen eller den ioniske skala en af de diatoniske skalaer. Den består af syv forskellige toner, plus en ottende der er en gentagelse af den første en oktav højere.
  • Dur og mol pentaton

    Musikteoretisk er en pentaton skala hverken dur eller mol. Men man kan bruge en dur skala til at lave en pentaton skala og tilsvarende kan man bruge en molskala til at lave pentaton.
  • Dur og mol pentaton

    Musikteoretisk er en pentaton skala hverken dur eller mol. Men man kan bruge en dur skala til at lave en pentaton skala og tilsvarende kan man bruge en molskala til at lave pentaton.
  • Dur skala positioner over 2 oktaver

    Hent denne lille oversigt over dur skala positioner over 2 oktaver i de vigtigste tonearter.
  • Dur skalaens modaler

    Her er en oversigt over Dur skalaens modaler
  • Hvad er en skala?

    Når man Skaber musik så tager man toner fra en skala.

Lær tonerne på guitarens gribebræt at kende

  • Kend tonerne på gribebrættet

    I denne lektion beskriver vi detaljeret tonerne på guitarens gribebræt. Vi kommer med gode råd til hvordan du kan huske tonerne. Lær især hvordan du kan nøjes med at kende tonerne på 5. bånd.
  • Grundig gennemang af toner

    Ved at kigge på en oversigt over tonerne på guitarens gribebræt kan man med tiden lære dem udenad.
  • Hvordan bruger man en capo?

    Hvordan bruger man en capo? Hvad sker der når vi spiller de akkorder vi kender med capo i f.eks. 3 bånd? I denne lektion viser vi dog hvordan du regner tonerne og dermed akkorderne ud.
  • Gribebrættet/halsen

    Halsen kaldes det sted på guitaren hvor tonerne nærmest ligger og venter på dig. Da du griber akkorder på halsen, kaldes den også: gribebræt. Her kan du læse om tonerne på halsen.

Fortegn

  • Hvad er toneart

    I denne lektion ser vi på hvad toneart er og hvad man bruger den til indenfor nodeverdenen.
  • Hvorfor "#" ved C og ikke "b" ?

    Hvorfor bruger man kryds fortegn (#) ved tonearten C og ikke b fortegn. Det ser vi på i denne lille lektion