Akkorder er bygget op af tre eller firklange. En dur akkord består f.eks. af en "Prim" en "stor Terts" og en "lille terts" stablet oven på hindanden. For at læse lidt om akkordopbygninger kan du kigge her nedenunder eller se akkordoversigten og læse om "sus", "mol", "maj", når du vel at mærke har valgt en tilsvarende akkord i akkordoversigtsmenuen.
| akkord | opbygning | interval |
|---|---|---|
| 5 | Består af grundtone og kvint. Tersen er udeeladt fra treklangen. Den består af grundtone og kvint doblet i oktaver. Når tersen er udeladt er akkorden neutral i forhold til dur, moll. Meget brugt af rockguitarister og kaldes her "Powerchord" (power chord) eller "power akkord" (power akkorder). | 1 5 1 5 |
| 6 | Durakkord med en sekst tilføjet. Kvinten er ofte udeladt. | 1 3 5 6 |
| 7 | Septim akkord som er en firklang. Tonerne får vi fra dur + lille terts = 7er akkord (lille septim fra grundtonen). Med andre ord: samme opbygning som dur, men med en fjerde tone = den lille 7er, deraf navnet septim | 1 3 5 b7 |
| 7sus2 | Samme som Sus2 men med lille septim | 1 2 5 b7 |
| 7sus4 | Samme som Csus4 men... + lille septim = sus7 akkord 7sus4 akkord | 1 4 5 b7 |
| aug | Grundtone + stor terts + stor terts = forstørret akkord (kvint forhøjet)/ forstørret treklang. Den deler oktaven i tre lige store dele, hver del er en stor ters. Da intervallerne er lige store, er det likegyldigt hvilken tone der er grundtone. Den samme akkord gælder som 3. | 1 3 #5 |
| dim | Grundtone + lille terts + lille terts = Formindsket treklang. Består af to små terser. Bruges tit som firklang (se dim7 akkord). Alle toner i Dim akkorden kan er grundtoner. Tilføjes en septim (7) til akkorden får vi dim7 eller dim(7). Derfor parantes i interval. | 1 b3 b5 (bb7) (med 7er ændres navn til dim7 |
| dim7 | Grundtone + lille terts + formindsket kvint + formindsket septim = dim(7) Den formindskede akkord (treklangen) udvides med lille og stor terts over akkordens kvint | 1 b3 b5 bb7 |
| dur | Durtreklang. Skrives med stort bogstav for grundtonen. Grundtone + stor terts + lille terts = dur akkord. Den lille terts er en kvint i interval fra grundtone, dvs toner op fra grundtone | 1 3 5 |
| mol | Grundtone + lille terts + stor terts = mol akkord. Moltreklang. Kan også skrives kun med småt bogstav for grunntonen (c). Dvs. C = dur og c = mol | 1 b3 5 |
| m7 | Samme opbygning som mol men med en fjerde tone tilføjet + lille terts = mol7 akkord (lille septim fra grundtonen) = Septim molakkord. | 1 b3 5 b7 |
| maj7 | Duropbygning + stor terts = maj7 akkord (stor septim fra grundtonen) Stor septim. Maj er forkortelse for engelske major som betyder stor | 1 3 5 7 |
| mol6 | Molakkord med en sekst i tillæg. Kvinten er ofte udeladt (stor sekst fra grundtonen) | 1 b3 5 6 |
| mMaj7 | Samme som mol men + stor terts = molMaj7 akkord (cmMaj7) (stor septim fra grundtonen) = Stor septim molakkord. | 1 b3 5 7 |
| sus2 | Akkorden består af grundtone, sekund og kvint. Akkordmæssigt stabler vi en grundtone + en sekund + en kvint oven på hinanden Bemærk akkorden får sit navn fra sekunden | 1 2 5 |
| sus4 | En treklang som ikke er tertsopbygget, er sus4-akkorden. Her har man i stedet for tertsen en kvart (4'eren) : Formel: Grundtone + kvart (terts suspended) + kvint= sus4 (udvidet) sus4 opkaldes efter kvarten (og ikke grundtonen eller kvinten osv). Sus er forkortelse for det engelske "suspended" som betyder forlænget/udvidet. | 1 4 5 |
| 9 | 7 akkord hvor en none er tilføjet. I teorien en femklang | 1-3-5-7b-9 |
| 11 | Lægger man ydderligere en terts på 9-eren får vi 11-eren som er det samme som kvarten, og i teorien en seksklang. I en 11-er akkord kan man vælge at medtage terts, kvint, 7-er og 9-er, men man behøver ikke at have dem alle med. | 1-3-5-7b-9-11 |
Ang. sus akkorder
Man skriver tit kun sus fx Csus, og her er det underforstået at det er en sus4 . Det er fordi sus2-akkorden er en nymodens opfindelse. Så Csus er egentlig ikke en akkord, men underforstået en Csus4 akkord, ligesom C ikke er en akkord men underforstået en C-dur akkord.
Download gratis hæfte om akkordopbygninger
