Kvintcirklen

Hvad er kvintcirklen

Kvintcirklen er et værktøj vi bruger til at finde akkordsammenhænge med.

  • Akkorder der går mod uret kaldet Subdominant akkorder og
  • ​de akkorder der går med uret kaldes Dominant akkorder.

Imellem hver af disse er en Dominant akkord den vil altid være i midten dvs centrum, og det er også den vigtigste akkord af de tre.

Her er et billede der viser Tonika, Subdominant, og Dominant i tonearten C-dur.

 

Tonika Subdominant og Dominant
Tonika Subdominant og Dominant

​På de kommende sider forklarer vi nærmere om Tonika, subdominant, og dominant

Kvintcirklen - tonika - subdominant - dominant

  • Subdominant

    Subdominant betegner den akkord, der findes på skalaens fjerde trin, eller mere korrekt, den akkord hvis grundtone befinder sig en kvint under skalaens grundtone (tonika). Kaldes også på dansk for toneartens underdominant. f.eks. er F subdominant til C, hvis C er tonika. Subdominant er altid til venstre for tonika i kvintcirklen.
  • Tonika

    Tonika betegner den akkord, der findes på skalaens grundtone. Betegnelsen bruges både for dur og mol-tonearter. Tonika er altid den midterste akkord i kvintcirklen.
  • Dominant

    Dominanten er et udtryk for den akkord, der findes på skalaens femte trin, altså en kvint over skalaens grundtone (Tonika). Både i dur og mol-tonearter, er dominanten en dur akkord. Dominanten findes på kvintcirklen til højre for Tonika akkorden.

Om Tonika, Subdominant og Dominant akkorden

  • Dominant

    Dominanten er et udtryk for den akkord, der findes på skalaens femte trin, altså en kvint over skalaens grundtone (Tonika). Både i dur og mol-tonearter, er dominanten en dur akkord.

    • Dominantens funktion er at lede over til skalaens tonika, dominantens terts er selve ledetonen til toneartens grundtone.

    Subdominant er altid til venstre for tonika i kvintcirklen.

    Kvintcirklen
  • Subdominant

    Subdominant betegner den akkord, der findes på skalaens fjerde trin, eller mere korrekt, den akkord hvis grundtone befinder sig en kvint under skalaens grundtone (tonika). Kaldes også på dansk for toneartens underdominant. f.eks. er F subdominant til C, hvis C er tonika.

    Subdominant er altid til venstre for tonika i kvintcirklen.

    Subdominant er altid til venstre for tonika i kvintcirklen.
  • Tonika

    Tonika betegner den akkord, der findes på skalaens grundtone. Betegnelsen bruges både for dur og mol-tonearter. Tonika er altid den midterste akkord i kvintcirklen.

    Tonika er altid den midterste akkord i kvintcirklen.
  • Ang. dominanten

    Hvis vi spiller i tonearten Amol og ønsker at finde Dominanten, så kan vi godt forledes til at tro at Dominanten til Amol er Emol, men det er den ikke. Den er E-dur.

    Dominanten er betegnelsen for treklangen beliggende på toneartens femte trin. Dominanten leder tilbage til tonika - den har en spænding, der gør, at øret gerne vil have den til at blive opløst til tonika. Dominanten er næsten altid i dur; både i dur- og moltonearter. Hvis dominanten har en lille septim tilføjet (hvilket er meget udbredt), skal den benævnes dominant-septimakkord. Dominanten er en af de tre hovedfunktioner (tonika, subdominant og dominant).

    Så får du dermed:

    • Am (Ton)
    • Dm (subdom)
    • E(7) (dominant)

    Man kan forklare det med at der ikke er nok spænding i en mol akkord til at blive opløst til tonika, men meget mere spænding i fx. E7 der nærmest skriger på en Am eller A dur (hvis tonearten var Adur istedet for Amol).

    Kvintcirklen
  • Akkorder der lyder godt sammen

    Nogle akkorder er nærmest i familie med hinanden. Disse er akkorder der passer sammen og har en relation der minder om et familiebånd. Kort sagt så lyder de godt når de spilles efter hinanden. Musikteoretisk kan man forklare det ud fra kvartcirklen og kvintcirklen. I denne lektioner nævner vi ikke kvintcirklen så meget, men kommer dog uundgåeligt ind på Tonika akkorden og ledetone akkorder. Det er dog skrevet så man burde kunne forstå det som lettere øvet guitar og ivrig begynder, uden at det er nødvendigt at have en alt for stor forståelse for musikteori.

    Eksempel på akkorder der lyder godt sammen

    Prøv at spille en:

    C - Am - husk at gentage
    G - Em - ,,,
    D - Hm
    A - F#m
    En A-mol akkord er mol parallel til en C-dur akkord
    • En e-mol akkord er mol parallel til en G-dur akkord

    osv.

    Tonika akkord
    Alle akkorder har nogle teoretiske navne. En TONIKA er grundtone akkorden.

    Kigger vi på vores vamp fra før:

    C-Am-Dm-G7

    Så kalder man C akkorden for en Tonika.

    Det samme gælder fx G:

    G-Em-Am-D7

    Her er G = Tonika

    Du kan betragte TONIKA som værende arnestedet. Det er stedet hvor du gerne vil tilbage til i en melodi, og det er også der hvor du som regel starter melodien. Det er den alle de andre akkorder vil lege med, og gerne vil spille op til. TONIKA er i mange tilfælde den første akkord i en melodi, men vil ALTID være den sidste akkord i melodien. En melodi uden TONIKA ville lyde underligt.

    Ledetone akkorden
    For at tydeliggøre TONIKA kan du prøve at spille disse akkorder:

    1.G-D7-G (spil 4 slag på hver undtagen den sidste akkord)
    2.Em-A7-D
    3.G-D-C-G <--- mangler der noget her?
    4.G-D-C-D7-G <--- hvorfor lyder dette bedre?

    D7 er ledetone akkorden som gerne vil hen til tonika. Den kan du betragte som akkorden der kommer lige før TONIKA akkorden. Ledtone akkorden er som regel en septim akkord (7) men kan også kan også være en dur akkord:

    4.G-D-C-D-G -

    men det lyder mest tydeligt med -7 akkorden.

  • Akkorder der lyder godt sammen

    Nogle akkorder er nærmest i familie med hinanden. Disse er akkorder der passer sammen og har en relation der minder om et familiebånd. Kort sagt så lyder de godt når de spilles efter hinanden. Musikteoretisk kan man forklare det ud fra kvartcirklen og kvintcirklen. I denne lektioner nævner vi ikke kvintcirklen så meget, men kommer dog uundgåeligt ind på Tonika akkorden og ledetone akkorder. Det er dog skrevet så man burde kunne forstå det som lettere øvet guitar og ivrig begynder, uden at det er nødvendigt at have en alt for stor forståelse for musikteori.

    Eksempel på akkorder der lyder godt sammen

    Prøv at spille en:

    C - Am - husk at gentage
    G - Em - ,,,
    D - Hm
    A - F#m
    En A-mol akkord er mol parallel til en C-dur akkord
    • En e-mol akkord er mol parallel til en G-dur akkord

    osv.

    Tonika akkord
    Alle akkorder har nogle teoretiske navne. En TONIKA er grundtone akkorden.

    Kigger vi på vores vamp fra før:

    C-Am-Dm-G7

    Så kalder man C akkorden for en Tonika.

    Det samme gælder fx G:

    G-Em-Am-D7

    Her er G = Tonika

    Du kan betragte TONIKA som værende arnestedet. Det er stedet hvor du gerne vil tilbage til i en melodi, og det er også der hvor du som regel starter melodien. Det er den alle de andre akkorder vil lege med, og gerne vil spille op til. TONIKA er i mange tilfælde den første akkord i en melodi, men vil ALTID være den sidste akkord i melodien. En melodi uden TONIKA ville lyde underligt.

    Ledetone akkorden
    For at tydeliggøre TONIKA kan du prøve at spille disse akkorder:

    1.G-D7-G (spil 4 slag på hver undtagen den sidste akkord)
    2.Em-A7-D
    3.G-D-C-G <--- mangler der noget her?
    4.G-D-C-D7-G <--- hvorfor lyder dette bedre?

    D7 er ledetone akkorden som gerne vil hen til tonika. Den kan du betragte som akkorden der kommer lige før TONIKA akkorden. Ledtone akkorden er som regel en septim akkord (7) men kan også kan også være en dur akkord:

    4.G-D-C-D-G -

    men det lyder mest tydeligt med -7 akkorden.

  • Akkorder der lyder godt sammen

    Nogle akkorder er nærmest i familie med hinanden. Disse er akkorder der passer sammen og har en relation der minder om et familiebånd. Kort sagt så lyder de godt når de spilles efter hinanden. Musikteoretisk kan man forklare det ud fra kvartcirklen og kvintcirklen. I denne lektioner nævner vi ikke kvintcirklen så meget, men kommer dog uundgåeligt ind på Tonika akkorden og ledetone akkorder. Det er dog skrevet så man burde kunne forstå det som lettere øvet guitar og ivrig begynder, uden at det er nødvendigt at have en alt for stor forståelse for musikteori.

    Eksempel på akkorder der lyder godt sammen

    Prøv at spille en:

    C - Am - husk at gentage
    G - Em - ,,,
    D - Hm
    A - F#m
    En A-mol akkord er mol parallel til en C-dur akkord
    • En e-mol akkord er mol parallel til en G-dur akkord

    osv.

    Tonika akkord
    Alle akkorder har nogle teoretiske navne. En TONIKA er grundtone akkorden.

    Kigger vi på vores vamp fra før:

    C-Am-Dm-G7

    Så kalder man C akkorden for en Tonika.

    Det samme gælder fx G:

    G-Em-Am-D7

    Her er G = Tonika

    Du kan betragte TONIKA som værende arnestedet. Det er stedet hvor du gerne vil tilbage til i en melodi, og det er også der hvor du som regel starter melodien. Det er den alle de andre akkorder vil lege med, og gerne vil spille op til. TONIKA er i mange tilfælde den første akkord i en melodi, men vil ALTID være den sidste akkord i melodien. En melodi uden TONIKA ville lyde underligt.

    Ledetone akkorden
    For at tydeliggøre TONIKA kan du prøve at spille disse akkorder:

    1.G-D7-G (spil 4 slag på hver undtagen den sidste akkord)
    2.Em-A7-D
    3.G-D-C-G <--- mangler der noget her?
    4.G-D-C-D7-G <--- hvorfor lyder dette bedre?

    D7 er ledetone akkorden som gerne vil hen til tonika. Den kan du betragte som akkorden der kommer lige før TONIKA akkorden. Ledtone akkorden er som regel en septim akkord (7) men kan også kan også være en dur akkord:

    4.G-D-C-D-G -

    men det lyder mest tydeligt med -7 akkorden.

Kvintcirklen brugt til at transponere akkorder med

  • Sådan finder du molakkorden vha. den numeriske akkordprogression og kvintcirklen

    Vi har tidligere beskrevet hvordan man transponerer via kvintcirklen og vi har også vist hvordan man finder molakkorderne via de numeriske akkordprogressioner, men i denne artikel tydeliggør vi det endnu mere. Vi skærer det ud i pap om du vil.

    Fra tidligere lektioner omkring akkordprogressioner og transponering ved vi at vi bruger følgende romerske numeriske tal som oversigt over toner:

    I

    II

    III

    IV

    V

    VI

    VII

    Og med stamtoner:

    I

    II

    III

    IV

    V

    VI

    VII

    C

    D

    E

    F

    G

    A

    B

    Vi ved også at molparallelen ligger på følgende trin:

    I

    II

    III

    IV

    V

    VI

    VII

     

     

     

     

    Med akkorder:

    I

    II

    III

    IV

    V

    VI

    VII

    C

    D

    E

    F

    G

    A

    B

     

    Dm

    Em

     

     

    Am

     

    Det kan vi skrive op på følgende måde:

    I

    IIm

    IIIm

    IV

    V

    VIm

    VII

    Hvor m=mol (engelsk M=minor).

    Med brug af kvintcirklen sammen med opstillingen ovenover kan vi regne akkordsammenhænge indenfor en given toneart.

    I tonearten A får vi følgende akkorder:

    I

    IIm

    IIIm

    IV

    V

    VIm

    VII

    A

    B

    C#

    D

    E

    F#

    G

     

    Bm

    C#m

     

     

    F#m

     

    I D dur får vi følgende akkorder:

    I

    IIm

    IIIm

    IV

    V

    VIm

    VII

    D

    E

    F#

    G

    A

    B

    C

     

    Em

    F#m

     

     

    Bm

     

    Vi kan med andre ord tælle os frem for at finde molparallel akkorderne.

    Tæller du:
    1-2-3-4-5-6-7 hvor 1=D, 4=G, og 5=A. Så ligger molakkorderne på 2. trin, 3.trin, og 6. trin.

    Tæller du 6. trin op fra 1. havner du på 6. trin og her finder du Bm som er D akkordens parallel eller mere korrekt Tonikas eller I akkordens molparallel.
    Tæller du 2. trin op fra 1. havner du på 2. trin og her finder du Em som er G akkordens parallel eller mere korrekt subDominantens eller IV akkordens molparallel.
    Tæller du 3. trin op fra 1. havner du på 3. trin og her finder du F#m som er A akkordens parallel eller mere korrekt Dominantens eller VI akkordens molparallel.

    Bemærk at denne måde at finde akkordsammenhænge på er betragtet ud fra toner og ikke akkorder.
    Hvis vi skulle bruge en formel til at regne akkordsammenhængene med fra ovenstående eksempler kunne vi bruge kvintcirklens I, IV, og V. Hhv. Tonika, Dominant, og Subdominant:

    I

    II

    III

    IV

    V

    VI

    VII

    C

    D

    E

    F

    G

    A

    B

    Am

     

     

    Dm

    Em

     

     

    Her finder vi molakkorderne ved at kigge inde i kvintcirklen. Hvis vi ønsker at finde mol akkorden til Iv kigger vi på F og indeni ser vi Dm.
    Same gælder V, hvor vi finder G og kigger indeni cirklen og finder Em.

    Kvintcirklen
    Kvintcirklen

    Hvis vi ønsker at finde samme forhold i D dur kan vi bruge samme formel:

    I

    II

    III

    IV

    V

    VI

    VII

    D

    E

    F#

    G

    A

    B

    C#

    Bm

     

     

    Em

    F#m

     

     

    Tip
    Har du ikke lige kvintcirklen i nærheden kan du bruge følgende fremgangsmåde, som er meget nemt du finder den akkord du vil finde mol på og tæller 6 trin op fra den position du står i:

    Ønsker du at finde molakkorder der passer sammen med D dur:

    Tæller du normalt:
    1-2-3-4-5-6-7 hvor 1=D, 4=G, og 5=A som bliver Im = F#m, Ivm=Em, og Vm = Bm, men her kræver det at du har kvintcirklen foran dig. Har du ikke det kan du istedet tælle 6. trin op fra den akkord du vil finde molparallelen på:
    1-2-3-4-5-6-7 hvor 1=D, 6=Bm

    D-durs molparallel er F#m - sådan finder du den
    For at regne molakkorden ud der passer sammen med D, går du 6. trin op fra D. Tæller du 6. trin op fra 1. havner du på 6. trin og her finder du Bm som er D akkordens parallel eller mere korrekt Tonikas eller I akkordens molparallel.

    G-durs molparallel er Em - sådan finder du den
    Tæller du 6. trin op fra 4. trin havner du på 6. trin og her finder du Em som er G akkordens parallel eller mere korrekt subDominantens eller IV akkordens molparallel.

    A-durs molparallel er Bm - sådan finder du den
    Tæller du 6. trin op fra 5. trin havner du på 6. trin og her finder du F#m som er A akkordens parallel eller mere korrekt Dominantens eller V akkordens molparallel.

    D E F# G A B C#

    D

     

     

     

     

    Bm

     

    1

    2

    3

    4

    5

    6

     

      Em   G      
    5 6   1 2 3 4
        F#m   A    
    4 5 6   1 2 3

     1 = dur akkord - 6 = mol akkord. 

    Ønsker du at finde molakkorder der passer sammen med C dur:

    Tæller du:
    1-2-3-4-5-6-7 hvor 1=C, 4=F, og 5=G.

    Tæller du 6. trin op fra 1. havner du på 6. trin og her finder du Am som er C akkordens parallel eller mere korrekt Tonikas eller I akkordens molparallel.

    Tæller du 6. trin op fra 4. havner du på 6. trin og her finder du Dm som er F akkordens parallel eller mere korrekt subDominantens eller IV akkordens molparallel.

    Tæller du 6. trin op fra 5. havner du på 6. trin og her finder du Em som er G akkordens parallel eller mere korrekt Dominantens eller V akkordens molparallel.
     

    C D E F G A B

    C

     

     

     

     

    Am

     

    1

    2

    3

    4

    5

    6

     

      Dm   F      
    5 6   1 2 3 4
        Em   G    
    4 5 6   1 2 3

    Tip
    Du kan regne tonerne ud ved at kigge på den løse 5. streng:

    Bånd

    0

    1

    2

    3

    4

    5

    6

    7

    8

    9

    10

    11

    12

    # Toner

    A

    A#

    B

    C

    C#

    D

    D#

    E

    F

    F#

    G

    G#

    A

    B toner

    A

    Bb

    B

    C

    Db

    D

    Eb

    E

    F

    Gb

    G

    Ab

    A

    Kvintcirklen
  • Dominant

    Dominanten er et udtryk for den akkord, der findes på skalaens femte trin, altså en kvint over skalaens grundtone (Tonika). Både i dur og mol-tonearter, er dominanten en dur akkord.

    • Dominantens funktion er at lede over til skalaens tonika, dominantens terts er selve ledetonen til toneartens grundtone.

    Subdominant er altid til venstre for tonika i kvintcirklen.

    Kvintcirklen
  • Subdominant

    Subdominant betegner den akkord, der findes på skalaens fjerde trin, eller mere korrekt, den akkord hvis grundtone befinder sig en kvint under skalaens grundtone (tonika). Kaldes også på dansk for toneartens underdominant. f.eks. er F subdominant til C, hvis C er tonika.

    Subdominant er altid til venstre for tonika i kvintcirklen.

    Subdominant er altid til venstre for tonika i kvintcirklen.

Sider