Numeriske akkord progressioner

Dette emne er beregnet for folk som har er et bredt kendskab til akkorder og vil lære lidt mere om akkordteori. Det anbefales ikke nybegyndere at læse denne artikel.

De numeriske akkord progressioner bliver brugt når vi skal spille en kadence af akkorder. En kadence kalder man det når man i en sang fx har nogle akkorder som bliver gentaget. Fx akkorderne til "Æblemand": C -Am-F-G7-C

Hvordan finder vi så den numeriske kadance? Når vi taler om en numerisk kadence så bruger vi romertallene om akkorder.

I = 1 II = 2 III = 3 IV = 4 V = 5 = VI = 6 VII = 7 osv.

I populær tale kan vi kalde dem: et, to, tre osv. Nogen gange bruger man også interval betegnelserne. Fx. kvint akkorden for V eller den femte akkord. Det er heller ikke forkert at kalde dem: Den første akkord, den femte akkord, den sjete akkord, men det bliver hurtigt opslidende. Derfor for nemheds skyld: numre!

Toner:

Oversat til akkorder fx:

Interval betegnelse:

Tonal beskrivelse

Bemærk tonika er ikke blot dur men også mol og andre akkorder indenfor tonika, fx. Cmaj7, Csus4 osv.

Her er et country/blues eksempel:
denne kadence hedder: I-IV-V-I (i populær tale: first, fourth, fifth, first) - C F G C
Og har taget disse akkorder fra det numeriske skema:

Her er et typisk pop eksempel: Kadance: I VI IV V I - C Am F G7 C Akkorder brugt:

Samme eksempel lidt varieret: Kadencen er dog stadig: I VI IV V I - C Am Dm G C Rækkefølgen er den samme, og stadig samme akkorder fra skemaet:

Her er et typisk jazzeksempel: Kadance: I VI II V III I - Cmaj7 Am7 Dm7 G7 Em7 Cmaj7

Man kan også eksperimentere meget med kadencen: I VII IV V I C13 Bdim Fsus4 G11 C13

Akkorder brugt:

Tillykke nu kan du undgå at blive forvirret i en situation hvor de andre bandmedlemmer beder dig spille i en I-V-II-IV-VII kadance.