Arbejdsløse musikere skal undervise

Arbejdsløse musikere skal undervise

Du er her

Arbejdsløse musikpædagoger og billedkunstnere skal være med til at styrke kvaliteten af de kunstneriske fag i folkeskolen.

Det mener undervisningsminister Bertel Haarder og kulturminister Brian Mikkelsen, som sammen vil finde ud af, hvordan flere med en kunstnerisk uddannelse kan blive folkeskolelærere.
 
Lærerformand ikke begejstret
Begge ministre er ifølge Kristeligt Dagblad bekymrede over, at mellem 15 og 25 procent med en kunstnerisk uddannelse er helt eller delvist arbejdsløse.

Samtidig mangler folkeskolen linjefagsuddannede lærere i netop musik og billedkunst.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er ikke udelt begejstret.

- Jeg tror ærlig talt ikke, at man går på konservatoriet for at blive skolelærer, siger han.
Kilde: DR update http://www.dr.dk/NETTV/Update/2008/01/18/141716.htm