Beatles Forever Live til Færøerne i sommer

Beatles Forever Live til Færøerne i sommer

Du er her

Nu bliver det Færøernes tur til at opleve de tre musikalske venner. Det sker i spillestedet Reinsaríinum, Torshavn onsdag og torsdag den 24. og 25. august bliver det muligt at høre musik på højt niveau da guitaristen Søren Bødker Madsen, sangerinden Karoline Budtz og Per Wium som er ekspert indenfor Beatles' musik, indbyder til en hyggelig stund i Beatles' værkstedet med fortolkninger af og historier om de udødelige Beatles sange.

De tre medvirkende i Beatles Forever Live har i de sidste par år produceret 20 tv udsendelser for Danmarks Radio om The Beatles og deres musik.

Søren Bødker Madsen er uddannet både fra Det Jyske Musikkonservatorium og fra Basel og Wien. Han har vundet internationale guitarkonkurrencer, har udgivet 14 cd’-er og har stor koncertvirksomhed i ind- og udland.
Ud over Beatles Forever Live optræder Søren også i tre andre sammenhænge: The Blackbirds, Den Danske Guitarduo og Duo Paganini. Desuden giver han solokoncerter og masterclasses.

Karoline Budtz er uddannet rytmisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun favner bredt stilistisk og optræder i mange forskellige sammenhænge lige fra jazz-klubber til kirker.
Karoline udgør sammen med Søren også duoen The Blackbirds.

Per Wium er ekspert i Beatles-musik og holder foredrag og skriver om The Beatles. Han har fokus på deres musik og sangskrivning. Per Wium deltager i en lang række Beatles-aktiviteter i ind- og ud-land og var medtilrettelægger af den store Beatles-udstilling på Koldinghus i 2010-2011 og forfatter til bogen Beatles for alle.