Danish Guitar Performance - ny cd med Søren Bødker Madsen

Danish Guitar Performance - ny cd med Søren Bødker Madsen

Du er her

Guitaristen, underviseren og komponisten Søren Bødker Madsen, som er klassisk uddannet er nu klar med en ny solo cd der har fået navnet Danish Guitar Performance.

Et hurtigt kig på sangtitlerne afslører at han nu endnu engang kaster sig over fingerstyle guitarteknikken med numre som Dust In The Wind(Kansas), Jiffy Jam(Jerry Reed), og Questions(Tommy Emmanuel), og ikke kun den klassiske teknik som han er så velbevandret på at han vandt 1. prisen i den internationale Kutna Hora guitarkonkurrence i Tjekkiet.

Om sin nye plade skriver Søren Bødker Madsen selv:

”Spæde kim og ideer bliver til en komposition, og flere kommer til.

Andres musik bearbejdes og arrangeres.

Det hele skrives ned på noder, forfines, inddampes og indstuderes.

Musikken afprøves og sorteres.

Konturerne af et album anes.

Så kommer mikrofonvalget og indspilningsdage i studiet inkl. miksning.

Masteren gennemlyttes med henblik på beslutning om endelig klang.

Der tages og udvælges coverbilleder, skrives tekst og sætliste, bestilles oversættelse og laves grafik.

Til sidst læses der korrektur på det hele.

Indspilningstilladelsen indhentes og der betales afgift til ncb.

Endelig sættes cd-fabrikken i gang med produktionen.

…….. jeg er med i HELE processen, og nu sidder jeg med albummet ”Danish Guitar Performance” i min hånd.

Det er magisk – hver gang!”

Sådan står der i pladenoterne:

”Dette album indeholder mange musikalske genrer. Således henter mine egne kompositioner inspiration fra renæssancemusikken, spansk flamenco tradition og moderne popballader. Albummets øvrige indhold spænder fra klassisk kompositionsmusik til Heavy Metal, tilsat pop/rock og en enkelt dansk Grand Prix-vinder.

Al musikken bliver instrumentalfortolket på den altid poetiske spanske guitar.

Mit daglige liv med guitaren er præget af stor koncertaktivitet i ind- og udland, instrumentalundervisning, samt kompositions- og arrangementsvirksomhed som distribueres via internettet.

Rigtig god lytte-fornøjelse!

Søren Bødker Madsen”

Trackliste:

  1. Mark Knopfler: Why Worry 2.53
  2. Klaus Badelt: Pirates of the Caribbean 3.14
  3. Baden Powel: Valsa sem Nome 2.25
  4. Lennon/McCartney: Beatles Medley – Eight Days a Week, And I Love

Her & Day Tripper 4.19

  1. Søren Bødker Madsen: Caledonian Road Song 3.06
  2. Jerry Reed: Jiffy Jam 2.03
  3. Sting: Every Breath You Take 2.54
  4. Søren Bødker Madsen: Flamenco Jam 4.28
  5. Arlo Guthrie: Alice´s Restaurant 1.40
  6. Otto Francker: Dansevise 2.35
  7. Lee Ritenour: Etude 2.54
  8. Kansas: Dust in the Wind 2.00
  9. Søren Bødker Madsen: In the Style of the Renaissance 2.31
  10. Tommy Emmanuel: Questions 3.54
  11. Metallica: Master of Puppets 3.00
  12. Oscar Feitosa: Valsa Brasileira 2.33
  13. Søren Bødker Madsen: Happy Minor 2.37
  14. Søren Bødker Madsen: Romance in Old Style 1.32
  15. Mason Williams: Classical Gas 2.48

”Danish Guitar Performance” kan allerede nu bestilles og købes som cd hos: www.imusic.dk

Om få dage er albummet tilgængeligt som download og streaming på iTunes, Spotify, Wimp

mm.