Den prisvindende guitarist Raphaël Feuillâtre giver koncert i Danmark

Den prisvindende guitarist Raphaël Feuillâtre giver koncert i Danmark

Du er her

Foreningen Dansk Guitar Selskab er stolte af at kunne præsentere en koncert med den unge franske verdensstjerne - og seneste vinder af den anerkendte konkurrence Guitar Foundation of America - Raphaël Feuillâtre.

Raphaël Feuillâtre (f. 1996) begyndte at spille klassisk guitar i 9-års alderen med Hacène Addadi på Musikskolen i Cholet, og fra 2012 modtager han undervisning hos Michel Grizard på Musikskolen i Nantes.
Tre år senere bliver han optaget på Conservatoire National Supérieur de Musique (“Pariserkonservatoriet”) i Roland Dyens’ klasse hvor han efterfølgende forbereder en master i musikalsk fortolkning hos Tristan Manoukian (ny professor i klassisk guitar på Pariserkonservatoriet efter Roland Dyens - 1955-2016).
Sideløbende med disse studier perfektionerer Raphaël sig gennem undervisning hos Judicaël Perroy, en personlighed som har haft vigtig indflydelse på hans kunstneriske udvikling.
Samtidig deltager han i en række internationale guitarkonkurrencer, hvori han har opnået en række præmier, eksempelvis førstepræmie i “José Tomás” Internationale Konkurrence i Petrer (Spanien). Som følge af disse bemærkelsesværdige succéser inviteres han jævnligt til festivaler i Frankrig og andre lande, som f.eks. Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Ungarn, Holland, Montenegro, Spanien, Brasilien og Argentina.
Hans første CD udkom i 2018 på pladeselskabet JSM Guitar Records og indeholder musik af Bach, Granados, Tansman, Sérgio Assad og Roland Dyens.
Efter at have vundet den kolossalt prestigefyldte konkurrence “Guitar Foundation of America” i 2018 er Raphaël nu i gang med sin 2. Indspilning på Naxos, og begiver sig i 2019 og 2020 ud på en 6 måneders turné i USA og Canada, men også Mexico og Japan. CD-indspilningen og turnéen er delpræmier for vindere af denne konkurrence.
Ved siden af sine koncertaktiviteter er Raphaël meget optaget af det pædagogiske, og er blevet optaget på “Concours National de la Fonction Publique Territoriale” hvor er han i færd med at fuldende han sin uddannelse som statsprøvet guitarlærer.
Han deler endvidere ud af sin sin viden på masterclasses i forbindelse med sine talrige koncertrejser, såvel som på Musikskolen i Villeneuve-la-Garenne.
(Dansk biografi formuleret af Peter Strömgren)