Flemming Ostermann cd aktuel på nyt album med Ole Berthelsen

Flemming Ostermann cd aktuel på nyt album med Ole Berthelsen

Du er her

Hvalvær er et norsk ord der betegner det smukke vejrlig - når fjorden er spejlblank og hvaler kan spottes under overfladen. Hvalvær er også temaet på Ole Berthelsens nye album, hvor en del af af sangene er oplevet og skrevet på en norsk fyrtårnsø nord for polarcirklen. Andre sange er lokalt funderet i Ole Berthelsens nordjyske hjemstavn. 

Vedkommende sange om verdens tilstand, hvor lokale folk, omgærdet af fake news, blændende skønhed, og lurende farer, klarer sig igennem dagen og vejen.  Albummet byder på 12 nye sange i Folk/rock genren af Ole Berthelsen og er produceret af Flemming Ostermann.

Det er sange om verdens tilstand, hvor lokale folk omgærdet af fake news, blændende skønhed og lurende farer, klarer sig gennem dagen og vejen. Flere af de nye sange er oplevet og skrevet på den norske fyrtårnsø Skrova på Lofoten, hvor Ole Berthelsen finder historien om den tyske soldat der deserterede fra krigen og endte sine dage - skudt i en fængselsgård i Tromsø. Lige så dramatisk, om end i et andet perspektiv, er naturberetningen “Fralandsvind” om en gåsefamilies skæbne på klippeøen. “Hvalvær” er en hyldest til det “kortrejste” folk på Lofoten, mens “Alenemand” er en iagttagelse fra fyrtårnet hvor Ole Berthelsen synger en sang til sine børnebørn fra midnatssolens land. 

Andre sange på albummet er fra Ole Berthelsens nordjyske hjemstavn, mens “Uretfærdighed” og “Månen over Kabul” er sange om den store verden hvor Kim Jung un fifler med raketter og Donald trumfer den på Twitter..

Hvalvær er arrangeret og produceret af Flemming Ostermann - en veteran i dansk folk/rock musik . Flemming Ostermann spiller også strenge- og tangentinstrumenter samt synger kor, mens faste makker fra Billy Cross Band - Henrik Askou, står for trommer og percussion.

Lidt om Ole Berthelsen
Inspireret af 70èr dansk-rockens sangskrivertradition, debuterede OB i 1979 med LPèn Altid vågen om natten med tekster fra egen hverdag. Pladen var produceret af Flemming Ostermann for pladeselskabet Metronome. Året forinden havde O.B dog snigpremiere som sanger/sangskriver på Ekstra-bladets pladechance med 2 numre. I 1979 udkom også Nordjysk kraft på metronome, hvor "Ole Berthelsen og Emigranterne" var repræsenteret med 2 numre.

Læs meget mere om Ole her

Ole berthelsen hvalvære