International Guitar Festival Aarhus i weekenden

International Guitar Festival Aarhus i weekenden

Du er her

Den 17th International Guitar Festival Aarhus - den århusianske, internationale festival for klassisk guitar og beslægtet musik finder sted fra 12.-19. oktober 2019, altså i efterårsferien. Her bydes der på en del dygtige klassiske guitar navne. En af dem er danske Jesper Sivebæk. Desuden optræder:   

  • Villén & Sjølin 
  • Siqueira Lima Guitar Duo
  • Golfam Khayam  
  • Jure Cerkovnik  
  • Cheo Hurtado 
  • Erik Højsgaard  
  • Niklas Johansen  
  • Martin Stæhr Haugaard

Jesper Sivebæk er lektor i klassisk guitar ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og har en omfattende koncertvirksomhed i ind- og udland som solist og kammermusiker. Han spiller fast med Scandinavian Guitar Duo og Ullner/Sivebæk cello og guitar. Han er desuden særdeles aktiv indenfor den nyeste kompositionsmusik i tæt samarbejde med komponister. Det gælder både klassisk guitar og el-guitar. Han spiller i den forbindelse ofte med Athelas Sinfonietta Copenhagen. Han spillede med Ensemble Fyn fra 1998-2008.

Linnéa Villén (fløjte) og Allan Sjølin (guitar) udgør duoen ”Villén & Sjølin”. De er begge uddannede fra solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor de begyndte deres musikalske partnerskab i 2015. Det er blevet til et utal af koncerter siden og duoen har udviklet et unikt samspil som er baseret i duoens arrangementer og intuitive musikalitet.

SIQUEIRA LIMA GUITAR DUO er et af nutidens fornemste kammerensembler, og har vundet den brasilianske hæderspris "Profissionais da Música" i 2015 såvel som the International Press Award 2014 i USA. Siqueira Lima Guitar Duo består af Cecilia Siqueira (født i Uruguay) og Fernando de Lima (Mina Gerais, Brasilien).

Golfam Khayam Her kan man opleve et virkeligt spændende navn i form af den iranskfødte guitarist Golfam Khayam, der også har en fornem international karriere som komponist. Hun har et unikt musikalsk sprog, der integrerer elementer fra hendes etniske, musikalske baggrund med en moderne musikramme. Golfam Khayams musik er blandt andet blevet fremført af den virtuose bratschist, Isabel Villanueva, den internationalt anerkendte guitarist, Jelica Mijanovic, samt den prisvindende dirigent, Elena Schwarz

International guitar festival i Århus
International guitar festival i Århus