John Mogensen filmen Så længe jeg lever får biografpremiere i dag

John Mogensen filmen Så længe jeg lever får biografpremiere i dag

Du er her

I dag er der premiere på en film om det store danske musiktalent John Mogensen, der selv den dag i dag er elsket for sine jordnære folkesange om følelser og kærlighed og ikke mindst for sine til tider samfundskritiske tekster, men først og fremmest for sine egne kompositioner som Så længe jeg lever som også er filmens titel.

'Så længe jeg lever' handler om en af Danmarks største musikpersonligheder, John Mogensen, og hans op- og nedture gennem livet som turnerende musiker, ægtemand og far. Filmen følger John gennem hans barndom, hans tid med vokalgruppen Four Jacks og senere under hans store succes med solokarrieren, indtil han i 1977 dør af et hjerteanfald forårsaget af det alt for store alkoholforbrug, der fulgte ham hele hans voksne liv. Filmen er instrueret af Ole Bornedal og har skuespilleren Rasmus Bjerg i hovedrollen. Det er Rasmus' egen stemme man hører når John Mogensens sange bliver sunget i filmen, Han synger b.la. hovednummeret Så længe jeg lever. Ud fra traileren at bedømme synger han den i tonearten E-dur mens John Mogensens' oprindeligt synger den i F-dur. 

Instruktør og manuskriptforfatter Ole Bornedal går i sit portræt helt tæt på den lidende kunstner, der kæmper en indvendig og opslidende kamp mod sine egne dæmoner - hans perfektionistiske krav og søgen efter det fuldkommende. 

 1952 blev John Mogensen medlem af sangkvartetten Blue Boys, men startede senere Four Jacks sammen med Poul Rudi, Otto Brandenburg og Bent Werther. Gruppen blev opløst i 1963, og John Mogensen fortsatte som pianist på Oslo-bådene, til familiefester og på mindre værtshuse. Han skrev også melodier til andre, bl.a. "Du ser mig, når jeg kommer" til Grethe Sønck, og et par melodier til Jørgen Ingmann. Det blev i 1964 til et enkelt forsøg med en single, der således markerer John Mogensens formelle debut som solist.

Med "Der er noget galt i Danmark" (1971) tog en stor solokarriere for alvor fart, via en kontrakt med Jørgen Kleinert. Stribevis af indspilninger i sin helt egen pop/country-stil gjorde lykke hos publikum op igennem 70'erne, og han modtog i 1972 Nikolaj-prisen af Poul og Lise Reinau, for sin originalitet og for sin kunstneriske indsats.

John Mogensen mente ikke, at det var forkert at satse på det ugentlige radioprogram, Dansktoppen, som platform, selv om han ofte blev kritiseret for det. "Dansktoppen er dig og mig, den dejligste kop kaffe du drikker, bilen der kører forbi hver dag. Den er alt det og ingenting der sker hver eneste dag"

John Mogensen havde problemer med alkohol, hvilket for alvor blev synligt hen mod slutningen af hans karriere, hvor han aflyste flere og flere koncerter. Dette skyldes også, at han havde problemer med præstationangst. Han lavede også sange som "Nede i møjet", der handler om, at han er fattig og sulten.