Kári P. og Stanley Samuelsen giver koncert i Nordatlantens Brygge

Kári P. og Stanley Samuelsen giver koncert i Nordatlantens Brygge

Du er her

To af Færøernes bedste spillemænd Stanley Samuelsen og Kári P er i København og optræder med en af deres sjældne, men meget populære dobbeltkoncerter på Nordatlantens Brygge. 

Kári P's musikalsk mest produktive periode ligger efterhånden et par årtier tilbage, men hans samfundskritiske sange står stadig knivskarpt og er kendt og skattet af enhver færing. Derfor er interessen også så meget desto større, når Færøernes Bob Dylan optræder i København med sin mundharpe og guitar.

Stanley er bosat i Danmark, men er forblevet et korifæ på den færøske musikscene. Bredt anerkendt for sit sublime og originale guitarspil er Stanley efterspurgt både i Danmark og på Færøerne. Hans ballader lader ingen urørt og i sit tekstunivers kredser han følsomt om evige  eksistentielle temaer som kærlighed, tab og menneskets famlen sig frem gennem i livet.

De to herrer optræder denne aften med to separate set, samt et par fælles numre.

Koncert med to færøske trubadurer Kári P. og Stanley, som hver især gjorde sig bemærket på Færøerne som popmusikere i 60'erne og som i dag har hver en sangskat der er folkeeje på Færøerne. 
arrangør : Den færøske forening / Føroyingafelagið i Aarhus

Kári P og Stanley Samuelsen