Det er nu officielt, at ACHE spiller live igen i 2020 og 2021.
Bandet besluttede allerede i sensommeren 2018 at ville spille live fra foråret 2019 – i den konstellation, som ACHE afsluttede turnélivet med i 1980. Men skæbnen ville det anderledes:
ACHE’s trommeslager Gert Smedegaard overlevede ikke sin kræftsygdom og planerne om en gendannelse af ACHE blev lagt på is.
Der blev dog åbnet en dør på klem, da Gert Smedegaards søn, Jacob Smedegaard, allerede ved sin fars bisættelse udtrykte, at skulle ACHE spille igen, så ville han tilbyde at overtage sin fars plads ved trommerne. Og da Jacob, hans søster Signe Trylle og bror Christian arrangerede den meget omtalte mindekoncert for deres far på Bartof Station i København, stillede ACHE op med Jacob ved trommerne - og leverede, efter publikums reaktion at dømme, en mere end godkendt koncert.
Derefter blev den endelige beslutning om at gendanne ACHE i 2020 taget.
ACHE kan høres live igen fra 1. maj 2020 med
Jacob Smedegaard, trommer & vokal
Torsten Olafsson, bas & vokal
Johnnie Gellett, leadvokal & percussion
Per Wium, keyboards & vokal
Finn Olafsson, guitar & vokal
Bjarne “Eskild” Eskildsen, lyd
De første ACHE-koncerter i 2020 kan allerede nu offentliggøres:
1. maj: Huset i Hasserisgade, Aalborg (Billetter: https://huset.dk/event/ache-2536)
5. juni: "Kun for forrykte" festivalen i Stubbekøbing (Billetter: https://kunforforrykte.com/billetter/
)
10. okt: ACHE’s københavnske fans kan glæde sig til, at ACHE spiller på øen, hvor det hele startede, nemlig på Amager i Amager Bio (Billetsalget starter 17. dec. 2019 på Ticketmaster).
Mere om ACHE på www.achesite.dk
Fotos: 1. Ukendt fotograf, men måske John Wilhelmsen - 2. Steen Møller Rasmussen - 3. Sven Levandowski for Side 33