Ny film om The Beatles på vej

Ny film om The Beatles på vej

Du er her

Sammen med George Harrisons enke Olivia er han ved at lægge sidste hånd på dokumentarfilm om den afdøde eks-beatle.
The Beatles er altid godt stof. Også på film. Forleden løftede den tidligere Oasis-forsanger Liam Ghallager her i Cannes lidt af sløret for sine planer om en Beatles-film bl.a. med fokus på gruppens forbrug af stoffer.
Og nu er filminstruktøren Martin Scorsese i byen sammen med den afdøde Beatle George Harrisons enke, Olivia, for at gøre reklame for deres fælles projekt, dokumentarfilmen ”Living in the Material World: George Harrison”, som parret har arbejdet sammen på i flere år.
Martin Scorsese, der bl.a. er kendt for film som ”Taxi Driver” og ”The Aviator” er også manden bag koncertfilmen ”Shine a Light” om The Rolling Stones og Bob Dylan-dokumentaren ”No Direction Home”.
”Living in the Material World: George Harrison” fører tilskueren gennem hele Beatles-guitaristens liv både før, under og efter tiden med verdens mest populære og succesfulde band.
Det tog lang tid for Olivia Harrison at gå med i projektet, og erkende, at det var noget, hun var nødt til at gøre:

- Dette er en dybt personlig rejse for mig. Det har været pinefuldt, siger hun til Hollywood Reporters daily news Cannes. Men understreger, at det også har været ”vidunderligt”:

- Jeg føler mig virkelig tryg. Marty havde en tilknytning til George, og de tilbragte tid sammen. Og han er passioneret omkring film og musik på samme måde som George var passioneret omkring musik og film, siger hun.

Martin Scorsese mødtes med George Harrison adskillige gange inden han døde af kræft i 2001. Bl.a. under optagelserne til filmen ”The Last Walz” sidst i 1970erne og igen i 90erne.
Filmen forventes at få premiere til næste år.

Tags