Ny guitar undervisnings dvd med X factor guitarister

Ny guitar undervisnings dvd med X factor guitarister

Du er her

Er du en af dem der hver fredag, når der er x factor, tænker: hvordan kan guitaristerne spille så mange forskellige sange, rytmer og akkorder? Så findes svaret måske i denne undervisnings DVD der er udgivet af to X factor guitarister. Dvd'en udkom 5. november 2012

Guitaristerne Mads Løkkegaard og Kim Nowak-Zorde står i disse år side om side, fokuserede og koncentrerede, fredag efter fredag i Danmarks største underholdningsshow, X Factor. Et tv-show af den kaliber stiller ultimative krav til musikerne og er trendsættende for, hvordan man arbejder sammen om musik og lyd.

Nu løfter Løkkegaard og Nowak-Zorde sløret for, hvordan de arbejder. Hvordan de arrangerer guitarroller i forhold til hinanden, i forhold til resten af bandet og i forhold til solist og selve sangen. Også når der slet ikke findes guitar på originalnummeret. De giver dig masser at tips om, hvordan en moderne guitarist agerer og spiller i en bandsituation.

Du får musikalske guitarværktøjer, der kan benyttes, uanset om du spiller andres materiale eller laver din egen musik, uanset om du er let øvet, øvet eller professionel guitarist. Du får indsigt i

  • - at guitarspil er meget andet end soloer og akkorder
  • - at god guitarlyd ikke behøver at koste en bondegård
  • - at du som moderne guitarist både skal kunne begå dig live, i studiet og øvelokalet

  • - at guitaren kan løfte en sang til et højere niveau, hvis man forstår at bruge den rigtig

  • - den professionelle guitarist og hans arbejde, når det er allermest krævende