Ny guitarmusik fra Christian Alvad på vej

Ny guitarmusik fra Christian Alvad på vej

Du er her

 

Den danske fingerstyle guitarist Christian Alvad skriver på de sociale medier at han snart er klar med en ny cd. Et såkaldt 40 års jubilæum. Det var nemlig 40 år siden at han udgav sin debut plade kaldet: Svingkontra med sologuitar versioner af spillemandsmelodier.

På de sociale medier skriver Niels Hausgaards guitarist selv:

Nu nærmer det sig....

For 40 år siden udgav jeg mit første album Svingkontra med sologuitar versioner af spillemandsmelodier.
Idag, 40 år og 16 album senere, har jeg samlet en række melodier.....
Skitser som jeg har holdt af, men som jeg løbende har arkiveret med fællesbetegnelsen Tunes for Children.

Nok fordi det var melodier, der trods lidt mere tricky harmonik og melodik, alligevel havde en slags enkelhed og naivitet, hvor jeg har tænkt: Hej, mon ikke det lige skal vente lidt.... til jeg bliver rigtig barnligt voksen.
Jeg tror den tilstand er ved at indfinde sig nu 

Samtidigt blev Greta Thunberg og ikke mindst bevægelsen Strejk för Klimatet en indholdsmæssig inspiration. Bare at stille dette fuldstændigt enkle spørgsmål som det blev gjort ved topmødet i Davos : Hvorfor reagerer i ikke på denne katastrofe? Det er vores liv og drømme i stjæler.

Denne kommende udgivelse tilegnes Strejk för Klimatet, der med blanding af barnlig klarsyn og indsigt, repræsenterer de sande “grownups” .