Paul McCartney giver koncert i Boxen 2016

Paul McCartney giver koncert i Boxen 2016

Du er her

Paul McCartney gæster Danmark på sin 'One On One'-turné, som ifølge pressemeddelelsen har et ny-designet sæt bestående af klassikere, der spænder over hele Paul McCartneys karriere som soloartist, medlem af Wings og selvfølgelig som en Beatle.

Det er Herning og Jyske Bank Boxen, der får æren af showet med eks-Beatlen mandag den 27. juni.

Den seneste optræden på dansk jord, var da legenden fra Liverpool var Roskilde Festivalens hovednavn sidste sommer.

'One On One' er den første nye Paul McCartney-tour siden 'Out There'-touren, der sluttede den 22. oktober 2015 i Buffalo, New York efter 27 koncerter i 22 byer verden over.

Billetsalget starter torsdag 7. april kl. 10.00 via Livenation.dk og Ticketmaster Danmark på www.ticketmaster.dk