Søren Bødker Madsen hylder Beatles på DR K - hele ugen!

Søren Bødker Madsen hylder Beatles på DR K - hele ugen!

Du er her

For 50 år siden udkom den første Beatles-plade - og musikhistorien var for altid forandret. DR markerer den runde dag med en ny tv-serie, hvor seerne bliver inviteret ind i Beatles' musikalske værksted.

Hvordan blev de store hits skabt, og hvorfor holder de den dag i dag? Guitaristen Søren Bødker Madsen, sangerinden Karoline Gro Budtz og Per Wium, som er ekspert i beatlesmusik, analyserer og fortolker i hvert afsnit en ny udødelig Beatles-sang. Fra den 15/10 og hver dag kl. 19.50 på DRK i ti dage.

Søren Bødker Madsen er uddannet både fra Det Jyske Musikkonservatorium og fra Basel og Wien. Han har vundet internationale guitarkonkurrencer og har stor koncertvirksomhed i ind- og udland.

Karoline Budtz er uddannet rytmisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun favner bredt stilistisk og optræder i mange forskellige sammenhænge lige fra jazz- klubber til kirker og private arrangementer.

Per Wium holder foredrag og skriver om The Beatles. Han har fokus på deres musik og sangskrivning. Han deltager i en lang række Beatles- aktiviteter i ind- og udland. Per Wium var medtilrettelægger af den store Beatles-udstilling på Koldinghus i 2010-2011.
The Blackbirds
The Blackbirds

Tags