To unge danske fingerstyle guitarister går på mini turné sammen i Danmark

To unge danske fingerstyle guitarister går på mini turné sammen i Danmark

Du er her

To danske, unge fingerstyle guitarister har nu slået sig sammen og spiller to koncerter i Danmark. Det er tale om Christian Brock og Casper Esmann. Deres spillestil er meget forskellig,  men for begge gælder det at de spiller fingerspil på de seks strenge.

Christian Brock's spillestil er mere eksperimental og improviserende,  og tit spillet i åbne tuninger, mens Casper både flirter med det klassike Travis picking, og med islæt af nyere fingerpicking teknikker brugt af nutidens fingerstyle guitarister som Tommy Emmanuel, dog i mindre grad af Andy McKee. Casper Esmann har arrangeret en del populære sange for guitar. Deriblandt en sang fra Disney filmen Løvernes konge.

Casper er kun 24 år gammel og en af Danmarks bedste Fingerstyle Guitarister vi har i dag. Casper, som startede med at spille klassisk klaver i 7 år, blev introduceret til guitarens seks strenge for seks år siden. Han har spillet og optrådt med masser af fantastiske musikere fra hele verden blandt andre Sungha Jung, Tommy Emmanuel, Andy McKee, Joe Robinson & Adam Raferty.

Casper har udgivet to albums og arbejder for tiden på sit tredje. Med mere end 1.000.000 visninger på YouTube er Casper langsomt men sikkert ved at etablere sit navn over hele verden.

Christian Brocks musik er naturens melodier; de svæver let henover det blikstille vand, og lader den ene vinge lege let hen ad vandskorpen, musikken skaber liv og bevægelse fra stilstand og stilhed.

Christian Brock har turneret Slovakiet, Tjekkiet, Danmark og Sverige med masser af fantastiske kunstnere såsom RafQu, Salomon Jakobsson og Johan Solo. Han har udgivet to Ep'er og arbejder for tiden på sit debut album. I 2016 var Christian Brock gæste artist hos det amerikanske fingerstyle pladeselskab Fretmonkey Records.

Århus - 21 september kl 21:00 (www.gyngen.dk)
Esbjerg - 28 september kl 20:00 (www.konfus6700.dk)