Visesangeren og komponisten Tony Vejslev død

Visesangeren og komponisten Tony Vejslev død

Du er her

Finn Olafsson skriver på sin hjemmeside og på sin Facebook profil at hans gode ven og komponisten, visesangeren Tony Vejslev er død i en alder af 93 år. Samtidig skriver Finn Olafsson en lang nekrolog til sin gode ven. Det var den 13. januar 2020 at vi mistede Tony Vejslev.

DR2 bragten i weekenden en lang live dækning af korsang fra Højskolesangbogen, og en af de sange der er at finde i sangbogen er Liden sol i disse tider.

Komponisten Tony Vejslev satte i alt 31 af sin gode ungdomsven Frank Jægers fineste digte i musik, flertallet af disse i perioden fra ca. 1945 til 1953. Mange af disse sange er siden blevet folkeeje, seks af de mest populære af dem har siden 1974 været repræsenteret i Højskolesangbogen, og flere kendte kunstnere har igennem årene indspillet dem med stor succés.

Tony Vejslev er især kendt for sine iørefaldende, enkle og sangbare melodier til Frank Jægers digte.

Han blev landskendt i 1953, da han sammen med vennen Frank Jæger udsendte bogen "19 Jægerviser". Men allerede som barn under krigen optrådte han med egne digte og kompositioner samt recitation af bl.a. jyske digte i de dengang så populære hjemstavnsforeninger. Han fik engagement i bl.a. Lulu Ziegler Kabaret’en og i Tivolis Glassal. Han medvirkede også i Danmarks Radios Drengekor, i hørespil og teaterforestillinger – og ledede en jazz-kvartet!

Efter at Kim Larsen i 1982 havde fået stor succés med maxi-singlen ”5 Eiffel”, som indeholdt to af Tony Vejslevs melodier, blev jeg opfordret af Poul Bruun, Medley/Xenia Records, til at kontakte Tony mhp. at producere en LP med Tony som solist. Det førte i 1983 til indspilningen af LP’en ”Tony Vejslev synger Frank Jæger, Thorkild Bjørnvig, Ole Sarvig og Johs. V. Jensen”, og senere til indspilning og udgivelse på LP/CD og i nodebøger på Olafssongs af stort set samtlige melodier Tony Vejslev har komponeret. Men ikke mindst førte det til et, gennem fire årtier, langt samarbejde mellem Tony og Musikforlaget Olafssongs – og ét for mig berigende nært venskab med et vidunderligt, inspirerende, humoristisk og musikalsk menneske.

Læs Finn Olafsson's mindeord om Tony Vejslev